Mit første møde med PAN PASTELS er en landskabspakke med 20 farver, som jeg fik lov at teste en uges tid.
På trods af at det var en "landskabspakke" valgte jeg at lave et portræt. En hurtig gennemgang af farverne i pakken gjorde, at jeg med det samme købte en Paynes grey extra dark og en mørkegrøn, da jeg var nervøs for ikke at kunne arbejde dybt nok ned i skyggepartierne med det farvevalg der lå i landsskabspakken.
Udgangspunktet for portrættet er et foto - printet på fotopapir - A4 -i en almindelig printer.
Motivet blev først tegnet ganske løst op på papiret ( Fabriano Tiziano ) ... med en PAN PASTEL MALEKNIV, inden farverne blev lagt på med maleknivene og div svampe .....
Sammenlignet med mine Sennelier dry pastels og Derwent pastelblyanter var det en speciel oplevelse. Fornemmelsen af et tegnemedie er væk. Dette opleves som maling i "tør" form. Maling man kan gå til og fra uden at tænke på om det størkner på paletten, og i forhold til soft pastels og pastelblyanterne, så støver PAN PASTEL meget mindre, og støvet er "fedtet", det lægger sig på paletten mellem farverne og har ikke tendens til fordele sig rundt i hele værkstedet.
Resultatet kan ses i nedenstående video
Ingen kommentarer:
Send en kommentar